Jive, rock, slow og cha-cha. Eleverne på Vandel Efterskole kastede sig onsdag ud i de fire forskellige dansearter, da efterskolen holdt danseaften.
Læs artiklen og se de flotte billeder.

Fodbold på alle niveauer i VB-Parken – Onsdag blev det årlige fodboldstævne afholdt i VB-parken i Vejle, og det smukke område dannede rammen om denne fodboldoplevelse for regionens 18 skoler.

To hele dage med det, der er allermest spændende – fuld fordybelse og indlevelse. – Læs om linjedagene på Vandel Efterskole efterår 2015

“Det blev en rigtig god forestilling med et levende og veloplagt publikum, der gav vores elever en super god opbakning”. Læs hele historien om musik-og teaterlinjens turné.

Mandag og tirsdag i uge 17 har stået i linjefagenes tegn, og elever og linjelærere har været fordybet i det de brænder allermest for. I kan her læse korte uddrag om dagenes indhold.

Så er vores nye hjemmeside i luften, og vi har gjort os meget umage. Kig rundt og nyd de flotte billeder – vi håber du finder det du søger.

Den 26 februar 2015 kom ex- statsminister Lars Løkke Rasmussen forbi Vandel Efterskole for at få en rundvisning og en snak med Efterskoleforeningen om skoleformens opgaver og fremtid.

Atletikstævne Vejle

"Johanne og Jens fandt hinanden i regnen".
Cirka 2.000 efterskoleelever var samlet til stævne, og for Johanne fra Roust og Jens fra Varde, Victoria og Emily fra Ikast og Victor og Jacob fra Ejstrupholm blev det en særlig oplevelse.
Når 2.000 efterskoleelever fra 15 efterskoler i Region Sydøstjylland lader sig fragte i busser til kæmpestævne i Vejle, er det ikke alene en stor logistisk udfordring for planlæggerne og en oplevelse fra alle. For eleverne er det også en kærkommen lejlighed for at knuse og kramme gamle venner.
Mange efterskolelever har venner fra folkeskolen eller andre steder, og efterskolerne i regionen holder gennem et skoleår ca. 20 fællesarrange- menter, hvor eleverne benytter lejligheden til at være sammen på kryds og tværs.
Således også Johanne Fugleberg fra Roust, som går på Vandel Efterskole, og hendes gode ven Jens Larsen, som går på Balle Musik og Idrætsefterskole. De har kendt hinanden i nogle år, og blev venner, fordi Johannes fætter er venner med Jens. - Vi skriver sammen, og er bare rigtig gode venner, siger Johanne, mens hun lader Jens krybe ind under paraplyen.

Møder nye og gamle venner
De to har set frem til denne lejlighed for at mødes, og de synes, at stævnet er helt vildt fedt. - Man møder både nogle man kender, og nogle nye, siger Jens. Det er Victoria Hansen og Emily La Cour, begge fra Ikast, enige i. Victoria går på Vandel Efterskole og Emily på Midtjysk Efterskole.
Hele vejen til stævnet var de i telefonisk kontakt med hinanden. Da det altså først gik op for dem, at de skulle til det samme stævne. Ofte er det først på selve dagen, at eleverne opdager, at de skal være sammen med gamle venner fra tidligere. Det gør det endnu mere intenst.
- Vi har et meget fjollet venskab, og laver mange mærkelig ting, siger Victoria og falder veninden om halsen.  De er ikke særlig gode til de discipliner, de skal dyste i, men det er heller ikke det vigtigste for dem. - Det er sjovt bare at være med, og rart at man kan møde sine gamle venner, siger Emily.
For Victor Vindler Birk og Jacob Thorup, begge tidligere skolekammerater fra Ejstrupholm, er det også en ganske særlig dag. Victor går på Vandel Efterskole, og Jacob på Brøruphus Efterskole. De har ikke lavet nogen særlig aftale om at mødes, men de ved, at de kan gøre det.
- Det er fedt at opleve, at efterskolerne er sådan et helt samfund, som har en hel masse sammen, mener Jacob. De to synes også, at det er sjovt at kigge på de andre efterskoler, og sammenligne hvordan, de gør tingene.