Foredrag og koncerter

På Vandel Efterskole vil vi gerne lukke verden ind. Vi arrangerer derfor koncerter, foredrag og holder andre arrangementer, hvor vi inviterer alle interesserede. Vi håber du har lyst til at komme og få en oplevelse.

TORBEN HEIN

"Tidligere X-factordeltager fortæller om sit liv"

Kom og hør en hudløs, ærlig beretning om Torbens liv, kampe og sejre. 23 års misbrug, kriminalitet og fængselsophold, og kampen tilbage til livet og en ny start på tilværelsen.

”I vil grine, og I vil kunne mærke klumpen i halsen og tårerne i øjnene, når jeg fortæller om, hvordan det er at jagte penge til stoffer hver dag og vokse op med en far, som er alkoholiker”, fortæller Torben om sit foredrag.

Aftenen starter kl. 19.30. Pris: 75,- kr. pr. person, som betales ved indgangen. Der vil være kaffe/the efter arrangementet.

THOMAS RING

"Den karismatiske X-factor-vinder (2010) og Melodi Grand Prix-deltager (2017) er klar til at indtage scenerne i Danmark!"
Thomas debuterede med det guldsælgende album ‘Wrong Side of the Daylight’ og fulgte i 2013 op med albummet ‘Sideways’. Nu er det tredje album så ude og modsat de andre udgivelser, er sangene danske. Personligt, ærligt og nøgternt er de synonymer, Thomas Ring bruger omkring sit nye album ’Gadedreng’. Et album som rummer noget mere melankolsk og melodisk. Størstedelen af de sange Thomas indtil nu har udgivet, har sangeren selv skrevet, og det er ingen undtagelse for det nye album.

Aftenen starter kl. 19.30. Pris: 75,- kr. pr. person, som betales ved indgangen. Der vil være kaffe/the efter arrangementet.