Jive, rock, slow og cha-cha. Eleverne på Vandel Efterskole kastede sig onsdag ud i de fire forskellige dansearter, da efterskolen holdt danseaften.
Læs artiklen og se de flotte billeder.

Fodbold på alle niveauer i VB-Parken – Onsdag blev det årlige fodboldstævne afholdt i VB-parken i Vejle, og det smukke område dannede rammen om denne fodboldoplevelse for regionens 18 skoler.

To hele dage med det, der er allermest spændende – fuld fordybelse og indlevelse. – Læs om linjedagene på Vandel Efterskole efterår 2015

Cirka 2.000 efterskoleelever var samlet til stævne, og for Johanne fra Roust og Jens fra Varde, Victoria og Emily fra Ikast og Victor og Jacob fra Ejstrupholm blev det en særlig oplevelse.

Mandag og tirsdag i uge 17 har stået i linjefagenes tegn, og elever og linjelærere har været fordybet i det de brænder allermest for. I kan her læse korte uddrag om dagenes indhold.

Så er vores nye hjemmeside i luften, og vi har gjort os meget umage. Kig rundt og nyd de flotte billeder – vi håber du finder det du søger.

Den 26 februar 2015 kom ex- statsminister Lars Løkke Rasmussen forbi Vandel Efterskole for at få en rundvisning og en snak med Efterskoleforeningen om skoleformens opgaver og fremtid.

Teater - musikturné 27. og 28. april

"Det blev en rigtig god forestilling med et levende og veloplagt publikum, der gav vores elever en super god opbakning".
Søndag aften mødte 45 forventningsfulde elever op på skolen for at pakke grej til vores turné. Efter lidt tumult med en manglende trailer kom der styr på tingene og vi fik pakket. Næste morgen spiste vi morgenmad og smurte madpakke . Klokken 7.30 rullede vi ud af skolegården med kurs mod Rask Mølle Skole.
Med Kristian L. Tobias og Daniel som pakmestre fik vi hurtigt pakket ud og begyndte at stille op til vores forestillinger. Det er altid en udfordring med et nyt rum, men ved god fælles hjælp fik vi ret hurtigt gjort klar. Vi spillede to forestillinger, først for de yngste og derefter for skolens ældste elever. Det blev to gode forestillinger og eleverne steppede virkelig op, da de stod overfor publikum. Mange elever og lærere kom med positive tilbagemeldinger og inviterede os straks til at komme igen næste år.
Så stod den atter på pakning. Efter en time sad vi atter i bussen og fik en kort puster, inden det gik løs i Vejle på Idrætsefterskolen. Vi måtte på den igen med at pakke ud og stille op. Nu kunne man godt mærke lidt træthed rundt omkring, men det lykkedes endnu engang at få stillet op. Så var der aftensmad og derefter en lidt længere pause, hvor de sidste ting blev pudset af inden forestillingen kl. 21.15. Det blev en rigtig god forestilling med et levende og veloplagt publikum, der gav vores elever en super god opbakning.
Klokken ”meget sent” blev vi færdige med at pakke ned, og det blev tid til at hoppe i soveposen til en velfortjent nattesøvn.

Tirsdag morgen var vi glade for at traileren var pakket. Hurtigt fik vi ryddet op og spist morgenmad og så af sted til Daugaard Skole. Vi havde god tid til at stille op. Denne gang valgte vi at spille på en fast scene, der var til rådighed. Det var en god ide, for nu kunne alle se hvad der foregik på scenen uanset alder og størrelse. Eleverne leverede en rigtig god sidste forestilling, selv om de var trætte og nogle småsyge. Vi rundede turneen af med at tage til Daugaard Strand og nyde en medbragt is.
Tirsdag eftermiddag stillede vi op hjemme til den sidste forestilling onsdag aften for de andre elever og forældre. Det var en udfordring, men også den klarede vi. Onsdag aften spillede vi så vores sidste forestilling. Det blev en god afslutning på en meget intens turne’, hvor vi var rigtig meget på, men dog også fandt tid til at nyde hinandens selskab.

Tak til Aage Graae for historien.