Sport

Gymnastik er for alle

På Vandel Efterskole har eleverne 3,5 times obligatorisk gymnastik om ugen. Piger og drenge træner både sammen og hver for sig. Eleverne kommer ofte med mange forskellige interesser, og de fleste har aldrig dyrket gymnastik før. Men lige meget om du er boldspiller, musiker eller til det kreative, er det vigtigste, at du har lyst og vilje til at få det bedste ud af timerne sammen med de andre elever. Specielt i fællesgymnastik vil du mærke, hvordan gymnastikken er med til at styrke fællesskabet på skolen. Desuden vil du gennem gymnastikken opleve, hvordan du udvikler din fysiske form, og de ting du lærer kan omsættes og bruges i andre idrætsgrene.

Søger du en gymnastisk efterskole i Syd Jylland for 9. og 10. klasse, så er Vandel Efterskole stedet for dig og dine børn!

Spring

Springgymnastik handler om styrke, kropsbevidsthed og behændighed. Har du aldrig sprunget før? Bare rolig – vi tager udgangspunkt dér hvor du er og fortsætter din udvikling derfra. Vores to stortrampoliner bliver brugt flittigt - også om aftenen. Spring er obligatorisk for drenge, mens piger kan vælge spring som valgfag.


Rytmisk gymnastik

I de rytmiske gymnastiktimer arbejder vi bl.a. med kropsbevidsthed, balance, koordination, styrke, kondition og smidighed. Pigerne arbejder desuden med håndredskaber og bevægelser fra dansens verden. Vi sætter serier sammen til forårets opvisninger og arbejder målrettet på at kunne præsentere et spændende og seværdigt opvisningsprogram.

Opvisninger

Kulminationen på mange timers træning er gymnastikopvisningerne. Elevholdet giver i løbet af foråret 15-18 opvisninger på skolen og rundt om til stævner og arrangementer. I løbet af opvisningssæsonen bliver fællesskabet blandt eleverne helt naturlig styrket. Alle elever er med til opvisningerne og alle er en del af det sammenhold, der gør gymnastikopvisningerne til oplevelser du aldrig vil glemme.

Gymnastik