Udlandstur

Vi drager ud i verden

En uge om året tager hele skolen afsted på udlandstur. At flytte undervisning og samvær til nye rammer med et andet indhold giver mulighed for at vi oplever nye sider af hinanden. Det tilfører fællesskabet værdi og baner vejen for nye venskaber.

Vi flytter skolen til Alpbach i Østrig, hvor alle elever står på alpinski i fem dage med østrigske skiinstruktører. Uanset om du er begynder eller erfaren skiløber vil du blive udfordret på dit niveau og opleve, at du i løbet af ugen gør store fremskridt på ski.

Små skihold

Undervisningen varetages af østrigske skiinstruktører og foregår på små skihold. Det betyder at du får mest muligt ud af den intensive daglige undervisning og at du i slutningen af ugen, selv som nybegynder vil køre sikkert og godt på ski.

Snowboard

Har du erfaring med snowboard, og vil du gerne udvikle dig og blive en habil snowboarder, så er der mulighed for at hoppe med på snowboardholdet.


Sammenhold og nye venskaber

Når skolen flytter til Østrig bliver vores elever automatisk blandet og sat sammen med nye venner i bussen, på hotellet og på skiholdene. På den måde kommer du til at snakke med nogle du ikke har brugt tid sammen med før, og det store fællesskab bliver endnu tættere.