Priser og økonomi
Hvor meget koster det?
Herunder findes et overblik over, hvad et efterskoleophold på Vandel Efterskole koster. Hos os betaler man ikke ekstra for udlandsrejser eller oplevelser, alt er inkluderet i skolepengene. Så de ekstra udgifter der kan blive, vil være til lommepenge og rejsepenge til og fra skolen.
Indmeldelsesgebyr rate 1 (1.000 kr.)
Vi optager elever i den rækkefølge, de melder sig til, og vi optager pr. linje.
For at få en plads, skal man have besøgt os på en besøgsdag eller på Efterskolernes Dag.
Bliver man tilbudt en plads, betales et gebyr på 1.000 kr. Når betalingen er registreret, er pladsen sikret.
Der er ingen omkostninger forbundet med at stå på venteliste.
Indmeldelsesgebyr rate 2 (3.000 kr.)
Halvandet år før skolestart opkræves et gebyr på 3.000 kr.
Indmeldelsesgebyr rate 1 og 2 tilbagebetales ikke ved evt. udmeldelse.
Skolepenge og statslig elevstøtte
Skoleåret på Vandel Efterskole er på 42 uger, og i skoleåret 25/26 koster en skoleuge 2.850 kr. Alle danske statsborgere får et tilskud fra staten til betaling af efterskoleopholdet, kaldet statslig elevstøtte.
Størrelsen på den statslige elevstøtte afhænger af husstandsindkomsten to år tilbage, så f.eks. for skoleåret 25/26 beregnes støtten i forhold til husstandsindkomsten i 2023. Det er skolen, der på vegne af forældrene søger om statslig elevstøtte.
Skolepengene betales i 11 rater.
Prøv evt. Efterskoleforeningens beregner på deres hjemmeside – Prisberegner (Åbner i nyt vindue)
Depositum (750 kr.)
I forbindelse med betaling af 1. rate af skolepengene, betales et depositum på 750 kr.
Første rate forfalder til betaling 1. maj – 3 måneder inden skolestart.
Depositum tilbagebetales ved afbrudt og gennemført ophold, modregnet evt. manglende bøger, værelsesnøgle o.l.
Lokal efterskolestøtte
Det er muligt for den enkelte familie at ansøge om lokal efterskolestøtte, som er en pulje dedikeret til familier, hvis sociale situation er præget af sygdom, arbejdsløshed eller lignende. Måske kædet sammen med en betydelig indtægtsnedgang (kontakt evt. skolen herom).
Læs mere om elevstøtte her (Åbner i nyt vindue)
Evt. fritagelse
Vælger man at fritage eleven fra undervisning f.eks. i forbindelse med deltagelse i familieture, kan eleven ikke oppebære tilskud, og derfor opkræver skolen det manglende tilskud fra forældrene.
F.eks. vil det koste mellem 2.000 – 3.000 kr. ekstra (afhængig af familiens tilskudsberegning) for at tage en elev fri i påskeugen eller til f.eks. en uges skiferie.
Evt. afbrydelse af ophold
Ved evt. afbrydelse af opholdet i utide, opkræves 4 ugers skolepenge uden fradrag af elevstøtte.
Kontakt skolen ved yderligere spørgsmål omkring økonomi.
Vil du vide mere om vores skole?
Vi er stolte af vores skole og vi elsker at vise den frem. Kom forbi til en besøgsdag og oplev Vandel Efterskole. Se vores besøgsdage her.
Besøg skolen